Komet HYAKUTAKE passerer tµt forbi Jorden sidst i marts

Astronomer forbereder sig pσ en sjµlden begivenhed Den nye komet, der blev opdaget den 31. januar af den japanske amat°rastronom Yuji Hyakutake, befinder sig nu i stjernebilledet Vµgten (Libra). Hyakutake opdagede kometen i sin 25x150mm binokulµre kikkert, da den befandt sig i en afstand af ca. 280 millioner km, dvs. uden for Marsbanen.

Kometen rammer ikke Jorden

I de f°lgende to uger var der hektisk aktivitet blandt amat°rer og professionelle observat°rer verden over. I l°bet af den f°rste uges tid blev der lavet en lang rµkke bestemmelser af kometens position. De er vigtige for at kunne bestemme den nye komets bane ind gennem Solsystemet. Hyakutake syntes ikke at flytte sig ret meget pσ himlen, hvilket kunne skyldes, at den var meget langt vµk. Men det blev hurtigt klart, at kometen i virkeligheden bevµgede sig direkte mod Jorden. Chancen for en nµr passage var med andre ord til stede. Men hvor tµt? Da de f°rste efemerider (k°replaner) for Hyakutakes bane blev frigivet, antog man, at kometen ville komme ind over Jordens bane 17 millioner km oppe. Tilfµldigvis befinder Jorden sig netop det sted i banen, nσr kometen passerer. Vi fσr sσ at sige f°rste parkΘt. Efterhσnden som nye optagelser og positionsbestemmelser kom til, blev banen i rummet bestemt mere og mere prµcis, og nu ser det ud til, at komet Hyakutake kommer lidt tµttere pσ, nemlig ca. 15 millioner km, nσr den passerer ind over Jordens bane (1/10 af Jordens afstand til Solen).

Lysstyrken

De mange lysstyrkebestemmelser viser, at den kommende passage kan gσ hen at blive interessant for de mange, der har lyst til at kaste et blik pσ den fremmede gµst fra verdensrummet. Med kendskab til kometens bane og nuvµrende lysstyrke kan man ogsσ med en vis sikkerhed udtale sig om den lysstyrke, Hyakutake vil have, nσr den i slutningen af marts bliver synlig pσ nattehimlen. Den usµdvanlig nµre passage bevirker, at kometen bliver relativt klar at se pσ, formentlig sσ den let kan ses med det blotte °je. En prismekikkert vil imidlertid vµre at foretrµkke, sσ her kan mange vµre med. Hvis udviklingen fortsµtter som forventet, vil vi pσ Tycho Brahe Planetarium i uge 12 og 13 sµtte nogle store komets°gere op, for at sσ mange som muligt kan fσ en chance for at opleve den enestσende situation pσ nµrt hold.

Brug af kikkert

I en astronomisk kikkert vil kometen formentlig fylde hele feltet, og indtrykket af en komet pσ en m°rk nattehimmel vil forsvinde. I store astronomiske kikkerter kan man mσske g°re sig forhσbninger om at se selve kometens kerne, der ud fra den mσlte st°v og gasproduktion meget vel kan have en st°rrelse pσ 10 km. Pσ en lang rµkke observatorier verden over forbereder man sig ogsσ pσ at studere gµsten fra rummet nµrmere. Denne begivenhed giver astronomerne en sjµlden lejlighed til at studere de omrσder af komaen, der ligger tµt pσ kernen. Det er noget man normalt skal bruges rumsonder til for at kunne.

Hvor er den nu?

Kometen befinder sig i en afstand af 180 mill. km (18/2) nede i stjernebilledet Vµgten og µndrer kun langsomt sin position, mens den nµrmer sig hastigt (200.000 km/t) i retning mod Jorden. Situationen kan minde om den, hvor man en m°rk nat stσr ved en landevej og observerer en lygte pσ et k°ret°j, der befinder sig langt vµk. Selvom k°ret°jet nµrmer sig hastigt, synes lygten ikke at bevµge sig i m°rket. F°rst et stykke inde i marts vil bevµgelsen pσ himlen blive mµrkbar, og heldigvis i en retning nordpσ, sσ vi pσ vore breddegrader kan fσ glµde af udsigten til det sjµldne fµnomen. Den 22. marts vil Hyakutake passere tµt forbi den klare stjerne Arkturus i stjernebilledet Bootes, og et par dage senere vil den vµre helt oppe ved vognstangen i Karlsvognen. Stσende pσ Jordens overflade vil vi se lige op under kometen, mens den er nµrmest mellem den 24. og 26. marts. Under den nµre passage vil kometen bevµge sig videre nordpσ gennem stjernebilledet Dragen med en fart af nµsten en grad i timen. Et par dage efter vil Hyakutake passere fσ grader forbi Nordstjernen pσ sin vej ind mod Solen, som den svinger rundt om i begyndelsen af maj.

Hvad er det for en komet?

En del kunne tyde pσ, at denne komet aldrig f°r har vµret inde gennem det indre Solsystem. Den er derfor meget anderledes end de mange kometer, der gσr i mere fastlagte baner i det indre Solsystem med oml°bstider pσ nogle fσ σr eller mσske et par σrtier. Den nye komets kerne, der kan minde om en snavset snebold af is og st°v, har derfor ikke vµret opvarmet af Solen i meget lang tid - eller mσske aldrig. Hvis det sidste er tilfµldet, og dette er kometens f°rste bes°g i det indre Solsystem, er det meget vanskeligt at forudsige den videre opf°rsel. Imidlertid tyder alle observationer pσ, at der er tale om en meget aktiv komet, og at den fotsat vil vokse i lysstyrke, mens den nµrmer sig Jorden. Den sidste uges lysstyrkemσlinger ligger endda h°jere, end hvad man forventede for blot en uge siden. Men hvor lysstµrk bliver den?

Optagelser sσ vel som spektroskopiske observationer er lavet for bedre at kunne karakterisere komet Hyakutake. Pσ ESO's observatorium pσ La Silla og andre steder, har man siden begyndelsen af februar lavet en hel rµkke optagelser. Kometens koma (en slags atmosfµre) synes at strµkke sig ud i retningen bort fra Solen, og man kan derfor forvente, at der snart udvikler sig en hale, der naturligvis vender bagud i rummet, bort fra Solen. Komaens udsrµkning er nu mindst 8 bueminutter pσ billederne, og det svarer i kometens afstand til ca. 500.000 km.

Med sσ stor en koma, er det en fordel, at kometen ikke passerer nµrmere pσ Jorden end den allerede g°r, idet den vil fylde meget pσ himlen, og lysstyrken sσ at sige vil vµre fordelt og udtyndet over et omrσde, der kan vµre st°rre end fuldmσnens.

Hvad bestσr halen af?

De spektroskopiske unders°gelser viser tilstedevµrelsen af OH-ioner C2- og CN- molekyler i gasform og at sollyset reflekteres i ganske meget st°v. Gasproduktionen synes at vµre lige sσ h°j som fra den ber°mte Komet Halley, da den befandt sig i samme afstand fra Solen i 1985. St°vproduktionen fra komet Hyakutake synes ogsσ at vµre meget kraftig. Fordampnigen af isen fra kometkernens overfladen, der skyldes opvarmning fra Solen, er allerede godt i gang. Samtidig frigives store st°vmµngder, der netop var bundet sammen af isen. Og det er specielt denne st°vproduktion, der skal g°re kometen synlig for os nysgerrige nede pσ Jordens overflade. Selvom den store st°vproduktion lover godt for dette, er astronomerne tidligere blevet skuffet - sσ er det sagt.

Hvor lang halen bliver, er svµrt at sige, men meget tyder pσ, at vi bσde fσr en lang, lige ionhale (af ioniserede gasser) og en lidt kortere st°vhale, der til gengµld kan blive mere synlig for det blotte °je.

Men hvis man regner videre pσ den forventede udvikling i lysstyrken, ser det ud til, at Komet Hyakutake vil vµre af 1. st°rrelse omkring 25. marts, og det g°r den sammenlignelig med de klareste stjerner pσ himlen. Man skal som nµvnt vµre klar over, at denne klarhed er hele komaens samlede klarhed, og at det visuelle indtryk afhµngig af, hvor meget den fylder pσ himlen under passagen. Som det ser ud i °jeblikket kan den risikerer at fylde mere end 1░ (fuldmσnen har en diameter pσ ╜░), og kometen vil derfor synes mere diffus og vil vµre bedst at observere i en almindelig prismekikkert med lav forst°rrelse. Der vil vµre en lille centralt punkt med forstµrket lysstyrke. Det er omrσdet lige omkring kernen, der er mere st°vtµt. Vurderet ud fra st°v og gasproduktionen kunne det tyde pσ, at der er tale om en kometkerne pσ st°rrelse med en by som K°benhavn. Det er nogenlunde af samme st°rrelse om Komet Halleys kerne. Og sσ er det jo er rart at vide, at den ikke rammer Jorden for den passerer med en fart pσ 58 km i sekundet - eller 60 gange hurtigere end en gevµrkugle.

I 1910, da Komet Halley forrige gang passerede det indre Solsystem, kunne "driftige" folk sµlge millioner af kometpiller til nerv°se medborgere, fordi Jorden ville passere gennem kometens hale. De flygtige molekyler, som befinder sig i enhver komethale vil aldrig komme i nµrheden af Jordens overflade - det s°rger vores beskyttende atmosfµre for. I°vrigt er der ikke mere stof en 100 millioner km lang komethale, end det kan ligger i et par hσndkufferter! Men mσ jo indr°mme, at pillerne hjalp. Ingen omkom.

Selvom Komet Hyakutake passerer nµrmere Jorden end Komet Halley gjorde er der ingen grund til frygt. Lad overtroen blive i pilleglasset og nyd i stedet dette enestσende syn med dine naturlige sanser.

Bj°rn Franck J°rgensen

den 18. februar 1996


Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside